Menu
KontaktFællesbreve
Fotoalbum
Links
Gæstebog
 |
 |
|
Startside » fællesbreve
Guatemala, 19. november 2004 Kaere alle Santa Calavera Den 1. november er en helt speciel dato for indbyggerne i San José samt for mange personer fra de naerliggende landsbyer. Som det eneste sted i hele Guatemala finder der hvert aar en meget speciel tradition sted i San José. Traditionen eller mere praecist helligdagen hedder "Santa Calavera", hvilket betyder en helligdag for kranier. Lyder lidt maerkeligt, men for befolkningen er denne dag meget betydningsfuld. En kort historisk beskrivelse af baggrunden for traditionen. For mange mange aar tilbage levede der 3 meget betydningsfulde personer i det nordlige Guatemala, naermere betegnet i omraadet Petén. Disse herrer var yderst religioese og meget betydningsfulde indenfor den katolske kirke. Efter deres doed blev kun deres kranier bevaret, og siden har deres kranier vaeret genstand for megen opmaerksomhed. Man kunne umiddelbart taenke, at de religoese herrer blev halshugget eller noget i den stil, siden deres kranier er det eneste, der er tilbage. Men nej. De doede naturligt. Vi har spurgt familien samt andre i landsbyen, hvorfor lige netop deres kranier var saa vigtige, og hvorfor lige kranier fra disse personer. Men vi kunne desvaerre ikke faa nogle saerlig tilfredsstillende svar. Jeg maa hellere slaa fast, at denne helligdag er en del af den katolske kirke i San José. Katolisismen er den stoerste religion i Guatemala. Kirken er meget magtfuld og folket meget troende. Mads og jeg falder lidt udenfor denne kategori, men ikke destro mindre fik vi den aere at faa lov til at deltage i ceromonien. Den 1. november i dagtiden forloeb stille og roligt. Det var en fridag for langt de fleste mennesker inklusive for Mads og jeg. For en del af de herboende maend, var denne dag en kaerkommen lejlighed til at drikke sig en ordentlig kaep i oeret! Efter solnedgangen den 1. november startede ceromien, som fandt sted i kirken. Mads og jeg deltog sammen med familiens to aeldste boern. Den meget hoejtidlige praest afholdte en del af ceromonien. Men tillige andre personer. Personer med oprindelse fra Maya´erne holdte en tale og sang smukke sange, som vi intet forstod af, da de var paa deres lokale sprog. Men smukt og hoejtidligt var det. Paa trods af de mange nye indtryk kneb det for visse personer at holde gejsten oppe. Mads endte med at sidde og "nikke" en lille bitte smule pga. traetheden. Jeg selv sad med traetheden lurende bag oejenlaagene. Men det lykkedes dog kun for et af familiens boern ligefrem at falde i soevn. Dog skal det siges, at dette var meget forstaaeligt. Paa dette tidspunkt blev der laest nogle navne op fra familier paa hvv. spansk og Maya. Det tog en del tid, og var alt andet end interessantfor os udenforstaaende! Men navnene paa familierne var ikke destro mindre meget vigtige. Det var nemlig navnene paa dem, der var saa heldige at vaere udvalgt til at faa besoeg af et af kranierne efter ceromonien. En naermere forklaring foelger lige om lidt, saa bare rolig. Efter den ca. 2 timer lange ceromoni i kirken ventede der os en hob af mennesker udenfor. I kirken var maaske 50 mennesker, men udenfor var langt over 100. Den kirkelige ceromoni var kun en optakt til det videre forloeb. En dreng gik i spidsen for hele forsamlingen baerende paa et stort traekors. Efter ham fulgte en udvalgt til ydmygt at baere et kranium paa en roed velourpude. Kun et kranium "benyttes" ad gangen udenfor selve kirken hvert aar. Efter disse personer fulgte en sand skare af mennesker. Resten af aftenen, hele natten samt lidt af morgenen vandrede denne skare fra hus til hus. Efterhanden som det lysnede faldt flere og flere dog fra. Og naeste morgen var der kun smaa 10 mennesker tilbage. Ialt besoegte de 15 familier. Disse 15 familier var blevet udvalgt til et besoeg. Hvert aar kan familier "ansoege" om et besoeg. Det er kun faa familier, der er heldige. Naar skaren moeder op hos en familie venter der mad og drikkevarer. Men foerst har familien mulighed for at bede om hjaelp fra kraniet. De udvalgte familier faar lov til at roere kraniet, og kan herved blive helbredt for deres lidelser. Der er en helt speciel drik man laver paa denne dag. Den bestaar hovedsageligt af majs (det skal vaere sort majs), sukker, kanel og anis. Den drikkes lunken og smager ikke saerlig godt! Men denne drikker man kun lidt af. Resten er en slags ofrelse til Gud - eller til aere for kranierne. Ligeledes er der saerlige spiser. Stoerstedelen af indbyggerne laver disse specialteter, og har disse staaende fremme de naestfoelgende dage til aere for Gud. Da boernene kedede sig bravt og var godt traette, tog vi hjem lige efter kirken. Desvaerre, men det var synd for boernene at skulle mere igennem. Klokken var efterhaanden blevet mange, og de var ikke saerlig gamle. Men det var spaendende og specielt at faa en smule indsigt i denne tradition. Jeg kunne skrive flere detaljer, men jeg tror det efterhaanden raekker. Mange hilsner Signe og Mads |
|
 |
 |
Fællesbreve
Argentina på mc
juli 2006
Jungletur
13. februar 2006
Helstegt lama
12. januar 2006
Decembernyt
28. december 2005
Kvindehus i Pirhuani
oktober 2005
Kvindegrupper
13. oktober 2005
Tur til Azurduy
20. september 2005
Hilsen fra Bolivia
21. august 2005
Politik i Bolivia
19. juni 2005
Uro i Bolivia
9. juni 2005
Tur til Dalområderne
16.-23. april 2005
Karneval
25. feb. 2005
Den foerste tid i Bolivia
23. jan. 2005
Trafikuheld
21. dec. 2004
Ferietur i Guatemala
25. nov. 2004
Santa Calavera
19. nov. 2004
San José, Guatemala
30. oktober, 2004
Antigua, Guatemala
17. oktober, 2004
