Menu
KontaktFællesbreve
Fotoalbum
Links
Gæstebog
 |
 |
|
Startside » fællesbreve
Santa Cruz den 14. februar 2006 Amboro National Park Kære alle I morgen tager vi fra Bolivia. Det har været nogle fantastiske måneder i først Guatemala og dernæst i Bolivia. Det var meget vemodigt at tage afsked med San Lucas, men samtidig glæder vi os helt vildt til at gense Jer alle igen. Vi savner venner og familie - megen er sket siden vi tog fra Kastrup den 15. oktober 2004. Vi kan kun føle os priviligerede, at vi har haft denne mulighed for at arbejde i Bolivia og lære en anden kultur at kende - en kultur så forskellig fra den danske. Vor kontrakt ophørte, og vi tog fra Sucre den den 30. januar. Vi ønskede at besøge en af Bolivias jungler inden vi for alvor ville forlade Bolivia. Den oprindelige plan var at tage fra Sucre til La Paz for derfra at tage videre til junglen i Madidi-parken. Men regntiden har givet helt utrolige mængder regn i forhold til tidligere år. Især i lavlandet, som Madidi-parken, var der faldet meget regn. I højlandet har vi haft mere regn end sidste år, men ikke i mængder som i det øvrige land. For at komme ud i Madidi-parken skal man først med fly eller bus fra La Paz, men ingen af disse transportmuligheder virkede realistiske. Der er kun 4 afgange med fly om ugen, hvor de allerede var 7 afgange bagud. En bro var styrtet sammen, så en bustur virkede heller ikke som en reel mulighed. Derfor besluttede vi at tage direkte videre mod storbyen Santa Cruz, som er beliggende i det sydøstlige Bolivia. Herfra skulle vi flyve, når vi skulle fra Bolivia mod Buenos Aires. Santa Cruz virkede derfor som det bedste valg, da vi også herfra kunne komme på jungle-tur eller om ikke andet ændre vor billetter og tage til Argentina før tid. Santa Cruz må så absolut også betegnes som en del af Bolivias lavland. Og for det ikke skal være løgn, var der i områder udenfor storbyen faldet helt enorme mængder regn. Flere områder var og er betegnet som katastrofe-områder. Folk har måtte flygte fra hus og hjem, mens andre er blevet evakuerede. Men selve Santa Cruz var ikke ramt - heldigvis. Vi undersøgte mulighederne for at tage ud i junglen. Der er flere nationalparker omkring Santa Cruz, men den park vi umiddelbart var mest interesseret i var beliggende få timers kørsel fra Santa Cruz. Det lykkedes os at finde et bureau, som ville tage os en tur i Amboro-parken i 10 dage - lige i øjet! Vi skulle afsted med egen guide (det er ikke til at finde rundt i parken uden guide, da der ikke er udarbejdet detaljeret kort over parken - man kan så let som ingen ting fare vild) og bureauet ville sørge for mad til alle dagene. Fredag den 3. februar kl. 7 tog vi fra Santa Cruz mod sovebyen Buena Vista ca. 100 km væk. Herfra videre med 4 hjulstrækker i små 2 timer. Vi blev sat af og begav os afsted med en guide samt 2 bærere. Vi havde eget telt m.m. med, som vi selv bar og ligeledes bar vi lidt af maden, hvorfor vi ikke helt forstod hvad der skulle bruges bærere til - og så slet ikke 2. Men det fandt vi hurtigt ud af! Aldrig havde vi set så meget mad til 10 dage! Derudover var det helt sindsygt, hvilken type mad, de havde slæbt med. Der var langt over 100 friske brød med, 2 kæmpebøtter Nescafe i deres originalglas (glassene i sig selv vejer helt ustyrlig meget) og meget meget andet. Vi havde aldrig spist så godt og så meget på en vandretur før. Det eneste der manglede var KØD! Men det havde de da gudskelov ikke slæbt med - det ville blive dårligt i løbet af ingen tid... Vejret var utrolig godt for årstiden. Vi havde kun regnvejr nogle timer en enkelt gang midt på dagen, ellers regnede det kun om natten - men det var også hver nat. Solen kom frem hver morgen og fik nattens regn til at fordampe med den virkning, at vi følte det som om, vi vandrede rundt i et tyrkisk bad. Aldrig i vores liv havde vi svedt så meget! Men varmen mindskede på ingen måder fornøjelsen ved at vandre rundt. Vi havde mange dage i parken i modsætning til de fleste andre, der kun har 3-5 dage. Det udnyttede vi ved at trænge langt i parken og op til toppen af Amboro-bjerget. Toppen er ikke mere end 1500 moh, hvilket betød lidt over 1000 meters opstigning. Vi gik oftest 2-3 timer hver dag med oppakning. Slog lejr og tog herefter på tur i området uden oppakning - ligeledes 2-3 timer. Det var meget passende. Faktisk havde vi ingen anelse om, hvad der ventede os. Vi krydsede mange små og store floder hver dag. Teva-sandaler er guld hver i disse situationer. Dagen før vi nåede toppen pegede guiden op mod et 65 meter højt vandfald og sagde tørt - der skal vi op. Ok, tænkte vi, det var da fint, selvom vi ikke lige kunne se, hvordan. Det var regulær klatring vi var ude i - totalt sjovt! Men let var det ikke. Med et reb om livet og lidt hjælp klatrede vi op af den glatte væg, der uden overdrivelse var lodret. Guiden og bærerne havde godt styr på det, så der var ingen ko på isen. Vi nåede toppen og sikke et syn. Der var en så utrolig smuk udsigt der oppefra. Efter et par dage drog vi atter nedad. Fra en lejrplads beliggende ved den smukkeste flod, drog vi ud for at se på et olie-område i selve parken. Det var ret imponerende at se olie i sin naturlige forekomst - uden menneskelig indvirkning. Men lige netop denne naturlige olieforekomst må betegnes som en de største farer for, at parken vil blive invaderet af olie-firmaer. Indtil nu er firmaer blevet forhindret i at udnytte olie- ressourcerne, men mon det kan fortsætte sådan. Efter 10 dage var vi atter i Santa Cruz. Det var en fantastisk oplevelse, som kun kan anbefales. Mange kærlige hilsener Mads og Signe |
|
 |
 |
Fællesbreve
Argentina på mc
juli 2006
Jungletur
13. februar 2006
Helstegt lama
12. januar 2006
Decembernyt
28. december 2005
Kvindehus i Pirhuani
oktober 2005
Kvindegrupper
13. oktober 2005
Tur til Azurduy
20. september 2005
Hilsen fra Bolivia
21. august 2005
Politik i Bolivia
19. juni 2005
Uro i Bolivia
9. juni 2005
Tur til Dalområderne
16.-23. april 2005
Karneval
25. feb. 2005
Den foerste tid i Bolivia
23. jan. 2005
Trafikuheld
21. dec. 2004
Ferietur i Guatemala
19. nov. 2004
Santa Calavera
19. nov. 2004
San José, Guatemala
30. oktober, 2004
Antigua, Guatemala
17. oktober, 2004
