Menu
KontaktFællesbreve
Fotoalbum
Links
Gæstebog
 |
 |
|
Startside » fællesbreve
Sucre, 21. august 2005 Kære alle Der er desværre blevet længere og længere mellem fællesbrevene. Men i ny og næ sker der dog lidt alligevel! Til at begynde med vil jeg sige, at vi begge har det rigtig godt. Livet hernede er meget anderledes end i Odense, men hvor vi begge nyder tilværelsen og er taknemmelige for at have fået denne mulighed. På trods heraf savner vi nu Jer alle derhjemme og glæder os til at se Jer igen. Meeen, der kommer jo til at gå lidt tid endnu… I øjeblikket er vi i vort hus i Sucre. På tirsdag tager vi bussen tilbage til San Lucas. Det glæder vi os til, da det er i San Lucas vi har vor base, dejlige hus og ikke mindst Holger (vor hund). Vi tog til Sucre med bus denne gang, da vi har udlånt vores kære Toyota LandCruiser til hospitalet i San Lucas, da de mangler en ambulance. For ca. 1 uge side havde hospitalet en alvorlig ulykke med deres ambulance, da et af dækkene eksploderede. Den er derfor temmelig skadet og uden en ambulance, er det svært at fungere for hospitalet. En læge kørte ambulancen, og han fik en del brud, men heldigvis er hans tilstand nu stabil og forventes tilbage på jobbet om få måneder. Sådan gik det tragisk nok ikke for en patient, der lå på en båre i ambulancen, han overlevede desværre ikke. I San Lucas nyder vi livet. Vort arbejde er interessant og i fritiden er der masser af muligheder for bare at slappe af, leve stille og roligt og tage på cykel- eller motorcykelture. Det lyder måske for nogle lidt kedeligt, men det er slet ikke sagen - tvært imod. Første weekend i San Lucas var det imidlertid lidt mærkeligt, for hvad skulle man lige give sig til? Normalt har vi mere end nok at tage os til i weekenderne i DK. Men her er der ingen badminton (dog et lidt andet ketcher-spil, som vi gerne spiller til tider), ingen familie eller venner at besøge (i San Lucas har vi nogle rigtig rare bekendtskaber, som vi tilbringer lidt tid med, men rigtig nære venner bliver vi ikke) og indtil for 2 uger siden heller intet internet. Ja, faktisk har vi heller ikke rigtig noget husarbejde, da vi har en vaskekone, som vasker tøj og gør rent for os. I kan nok se, at uden ovenstående har man lige pludselig masser af tid! Men det er kun skønt… Dog er livet hernede bestemt også en prøvelse for forholdene for alle os udsendte IMCC´ere. Oftest går det godt, men desværre ikke altid. Men som I nok ved, hører Mads og jeg heldigvis til i den første kategori. Det er skønt for os begge at have så meget tid sammen. Vi har lige haft en dejlig ferie med min mor og Gorm. I midten af maj var Mads´ far hernede, som vi ligeldes holdte en skøn ferie med. Det har været så dejligt at have besøg. Kunne vise hvor vi bor, arbejder og lidt af det naturskønne Bolivia. Bolivia er et fantastisk, storslået land. Landet er ca. 25 gange større end Danmark med en befolkning på bare 8 millioner, så befolkningstætheden er meget lav. Hovedstaden er Sucre, og ikke La Paz, som der faktisk kan stå i nogle bøger. Årsagen til denne forvirring er, at bl.a. Parlementet og Præsident-Palæet nu befinder sig i La Paz. Oprindeligt befandt alt sig imidlertid i Sucre. Vi arbejder på et primært sundhedsprojekt. Projektet er nu i slutningen af den første 5-årige fase. Vi har lige fået tildelt midler af Danida til at kunne fungere 5 år yderligere -dvs. frem til 2011. Men bare rolig, Mads og jeg bliver her ikke til 2011… Vi afholder, i tæt samarbejde med hospitalet, 2 årlige kursusrækker for sundhedsarbejderne i lande- og dalområderne. En sundhedsarbejder er valgt af sit samfund og er den sundhedsansvarlige i samfundet. Langt fra altid er det en person med en interesse for sundhed. Derudover er det ikke et hverken lønnet eller prestigefuldt job. Dette gør desværre, at der er en stor udskiftning indenfor denne gruppe. Mentaliteten på landet er gerne, at sundhed kun får en betydning, hvis man bliver syg. Forebyggelse er "en by i Rusland". Disse forhold og mange andre gør det unægtelig noget svært at arbejde her. Men det gør det bestemt også interessant og giver mange udfordringer, som der jo er indenfor u-landsarbejde. Derudover spiller korruptionen en stor rolle samt den bolivianske regerings manglende interesse for at bekæmpe fattigdommen. Faktisk er Bolivia på mange måder ikke et fattigt land, men værdierne er bare så umådelige ulige fordelt. Men det er ulands-situationen. Hos befolkingen ser man ikke egentlig sult eller underernæring, som man ser i f.eks. store dele af Afrika. Men her er bestemt et fejlernæringsproblem! Nå, inden brevet løber helt af sporet, må det hellere slutte her. Men bare rolig, der kommer flere breve. Mange hilsner Mads og Signe |
|
 |
 |
Fællesbreve
Argentina på mc
juli 2006
Jungletur
13. februar 2006
Helstegt lama
12. januar 2006
Decembernyt
28. december 2005
Kvindehus i Pirhuani
oktober 2005
Kvindegrupper
13. oktober 2005
Tur til Azurduy
20. september 2005
Hilsen fra Bolivia
21. august 2005
Politik i Bolivia
19. juni 2005
Uro i Bolivia
9. juni 2005
Tur til Dalområderne
16.-23. april 2005
Karneval
25. feb. 2005
Den foerste tid i Bolivia
23. jan. 2005
Trafikuheld
21. dec. 2004
Ferietur i Guatemala
19. nov. 2004
Santa Calavera
19. nov. 2004
San José, Guatemala
30. oktober, 2004
Antigua, Guatemala
17. oktober, 2004
