Menu
KontaktFællesbreve
Fotoalbum
Links
Gæstebog
 |
 |
|
Startside » fællesbreve
San Lucas den 12. januar 2006 Helstegt lama... Som nogle måske husker, proklamerede vi, inden vores afrejse fra Danmark for mere end et år siden, at lave helstegt lama over grillen i Bolivia. Et ambitiøst projekt som ikke blev mindre ambitiøst da vi fandt ud af hvor store lamaer egentlig er. Nu er vi jo ved at nærme os afslutningen på vores eventyr i Sydamerika. Derfor er det også ved at være sidste chance for at få gjort kål på et af de langpelsede højlandsdyr. Hvordan tilbereder man et dyr af denne størrelse? Ja, det kræver jo for det første en grill som modsvarer dyrets dimensioner. Derfor tog jeg (Mads) nogle skitser med ned til den lokale smed i San Lucas for at få sparket gang i projektet. Skitserne var lavet i overensstemmelse med de gode internationale standarder for udfærdigelse af arbejdstegninger og jeg var en smule bekymret for hvorvidt smeden var i stand til at forstå dem. Bekymringen var imidlertid aldeles ubegrundet, idet han øjeblikkeligt kunne se de indlysende gode formål med konstruktionen. Det eneste der forvoldte ham problemer var, at omregne målene som var i millimeter til centimeter! Grillen blev heldigvis færdig ret hurtig. Ganske nydelig og til en pris af kr. 250,- inkl. materialer og arbejdsløn. Nu manglede vi bare at finde en lama. Vi vidste fra tidligere besøg, at et område ved navn Japo i San Lucas kommune har en god produktion af lamaer. Der er altså tale om egentlig opdræt. Lamaerne er ikke vilde dyr, som nogen måske tror. De drives rundt af hyrder eller passer sig selv og indfanges herefter til slagtning. Lidt i stil med rensdyr i Nord-sverige. Lamaer trives bedst over 4 kilometers højde. Det er tilpassede dyr, som har en tyk pels til at modstå kulden samt en evne til at fordøje det meget kradsbørstige højlandsgræs, som næsten udelukkende udgør deres fødekilde. Lørdag den 7. januar var dagen, hvor vi skulle forsøge at finde en lama. Vi tog af sted fra San Lucas kl. ca. 9 om morgenen. Med os i bilen havde vi vores naboer fra San Lucas. Angiveligt skulle de have forstand på lamaer, hvorfor de kunne være til god hjælp når vi skulle finde et slagtemodent dyr. Planen var at købe en lama og få sælgeren til at hjælpe med slagtningen. Herefter ville vi tage kødet med hjem for at lade det hænge natten over, og så grille det om søndagen. En skudsikker plan mente vi selv… Efter ca. 2 ½ times kørsel ankom vi til Japo som ligger i ca. 4200 meters højde. Der er forblæst og koldt og der er ikke et øje at se. Efter lidt tid kommer en venlig mand forbi for at snakke. Heldet er med os, for han opdrætter lamaer. Omkring 85 dyr påstod han var i hans besiddelse. Vi skulle blot bruge ét, og derfor accepterede vi tilbudet om at tage hjem til hans hus for at diskutere sagen. Uheldigvis var alle lamaer ude at græsse, og vi blev derfor tilbudt at vente en 4-5 timer på at hans sønner fik drevet flokken hjem. Det var OK, og vi aftalte at han skulle slagte dyret så vi kunne få det med hjem til San Lucas. Vi ventede og ventede. Efter ca. 7 timer kunne vi se de første lamaer bevæge sig hen over bakkekammen. Pludselig kommer manden i tanke om, at det nok ikke er en god ide at slagte dyret med det samme. Ja, rent faktisk vil det være fuldstændigt tåbeligt, idet kødet ville smage forfærdeligt af græs eftersom dyrene havde spist hele dagen. Han forslog derfor, at vi bandt dyret og smed det levende på tagbagagebæreren på bilen! Vi kunne så køre det hjem og lade det faste natten over. Om morgenen næste dag ville det være klart til slagtning. Et fuldstændigt vanvittigt forslag. Man kan sgu da ikke køre rundt med en levende lama på taget i 2 ½ time af dårlig grusvej? Vores naboer fra San Lucas syntes imidlertid at forslaget lød fint. Ydermere kunne lamaopdrætteren fortælle os, at han ofte havde solgt levende lamaer til folk som smed dem på taget af en taxi og kørte dem til bl.a. San Lucas. Efter nogen overvejelse accepterede vi at fragte lamaen på boliviansk manér på betingelse af, at lamaopdrætteren tog med os tilbage til San Lucas for at hjælpe med slagtningen næste dag. Det ville han gerne, idet han havde andre gøremål i kommunens forstøvede hovedby. Nu skulle vi bare finde et dyr af passende størrelse. Vi forespurgte os på et mindre dyr på omkring 40-50 kg. Det var aldeles udelukket sagde vores lama-sælger. For det første var kødet på de små lamaer ikke særligt godt, og for det andet var han slet ikke interesseret i at sælge et mindre dyr - han levede jo af at fede dem op. Næh, vi kunne få lov at købe den største lama han havde - en kastreret han på omkring 70 kg. Det lød lidt voldsomt, men hvis det ikke kunne være anderledes… Prisen lød på 270,- kr. Nu skulle dyret blot fanges. Lama-opdrætteren fandt sin lasso frem og efter få forsøg havde dyret løkken omkring halsen. Herefter stak den iltre lama af med sin plageånd. Ud over stepperne løb den med den stakkels mand efter sig. Heldigvis kom der kontrol over situationen, og lamaen faldt lidt til ro. Nu skulle den have bundet benene op og smides på taget. Denne seance havde vi på forhånd frygtet lidt. Lamaen tog det imidlertid med ophøjet ro. Det var tydeligt at se, at opdrætteren var vant til at håndtere sine dyr. Da dyret var kommet på taget fik den nogle gummi-remme hen over sig så den ikke skulle falde af under den forestående kørsel. Inden vi tog af sted ville vores naboer lige høre om de kunne få lov at tage en levende gris med hjem til San Lucas når vi nu skulle have lama. De havde tænkt sig at sidde med dyret i et klæde INDE i bilen. Vi havde ikke meget lyst til at køre rundt med en stinkende gris i 3 timer, og afviste derfor forslaget. Endelig kunne vi tage af sted. Efter en forholdsvis ukompliceret rejse ankom vi til San Lucas. Lamaen på taget havde taget turen med imponerende ro. Den bar på ingen måde præg af at have lidt overlast. Det var efterhånden blevet sent. Vi fik læsset lamaen af taget og smidt den ind i en lille gedefold, som vores naboer havde tilbudt os at låne. Næste dag stod vi op kl. 6.30 for at komme i gang med slagtningen. Lamaopdrætteren havde øjensynligt styr på situationen. Først kniven ind i hjernen bagfra for at dræbe dyret så hurtigt som muligt. Herefter skar han halsen over og lod blodet løbe af. Endelig blevet dyret pelset og skåret ud. De enorme stykker kød skulle herefter tørre et par timer i solen inden de kunne komme på grillen. Ved middagstid startede vi grillen og smed kødet over. Efter ca. 4-5 timer var det færdig. Nu begyndte folk at vælte ind i haven for at smage på varerne. Det gode ved Bolivia er, at man altid kan invitere til fest uanset anledning eller tidspunkt. Hvordan smagte lamakødet så? Ja, for det første var det saftigt og relativt mørt. Derudover kan man beskrive smagen som en slags mellemting imellem grise- og oksekød. Festen sluttede hen ved midnatstid, og vi kunne gå i seng godt trætte efter at have arbejdet med lama i to hele dage. Mange kærlige hilsener Signe og Mads |
|
 |
 |
Fællesbreve
Argentina på mc
juli 2006
Jungletur
13. februar 2006
Helstegt lama
12. januar 2006
Decembernyt
28. december 2005
Kvindehus i Pirhuani
oktober 2005
Kvindegrupper
13. oktober 2005
Tur til Azurduy
20. september 2005
Hilsen fra Bolivia
21. august 2005
Politik i Bolivia
19. juni 2005
Uro i Bolivia
9. juni 2005
Tur til Dalområderne
16.-23. april 2005
Karneval
25. feb. 2005
Den foerste tid i Bolivia
23. jan. 2005
Trafikuheld
21. dec. 2004
Ferietur i Guatemala
19. nov. 2004
Santa Calavera
19. nov. 2004
San José, Guatemala
30. oktober, 2004
Antigua, Guatemala
17. oktober, 2004
