Signe og Mads i Bolivia
 
 


Menu

Kontakt

Fællesbreve

Fotoalbum

Links

Gæstebog

Startside » fællesbreve

San Lucas, 13. oktober 2005

Kære alle


I går ankom vi til Collpa efter ca. 7-8 timers rejse. 3 timer i bil til vejen ender, og herefter videre til fods.
Vi starter nedstigningen til fods i ca. 4500 meters højde, og ender ca. 2000 højdemeter længere nede. Smukt er her i Collpa på sin egen charmerende måde. Det er anden gang jeg besøger Collpa. Det er utroligt som jeg allerde i forbindelse med mit andet besøg føler mig mere veltilpas og ikke mindst stedkendt. Det er første gang vi skal lave kvindegrupper i Collpa. Ellers har der indtil nu kun været kurser, hvor køretøjer kan nå frem. Disse kvinder er intet mindre end imponerende. Ca. 30 kvinder er mødt op. Ideen i år er, at inddrage mændene for at give indlæringen større betydning i samfundet. Som kvinde har man meget lille betydning. Samfundet er i den grad præget af mandschauvinisme.

Hvor mange år vi skal til i tiden i Danmark for at for at opleve lignende tilstande er svært at sige. Men det er mere end 50 år. Jeg er helt klart ikke en del af denne kvindesammenslutning, udelukkende fordi jeg er hvid og ikke taler deres sprog (quecchua). Dette har jeg meget forståelse for - andet ville være mærkeligt. Men kvinderne og de få mænd, der er inviteret til at deltage i kurset, er yderst imødekommende. Jeg har konverseret med nogen af mændende og en kvinde som jeg kender fra tidligere. Generelt er det meget svært at kommunikere med kvinderne her på landet, da meget få taler spansk.

Det er interessant, imponerende og ganske underholdende at se disse kvinder sammen. Lynhurtigt dannes små grupper, hvor der sys og hyggesnakkes. På kurserne er det sådan, at en dag lærer kvinderne at sy og på andendagen er der lagt op til information og gruppearbejde. I morgen bliver emnet "organisering". På en yders simpel måde vil der blive forklaret (altsammen på quecchua), hvad er organisering. Mange folk herude, især kvinderne, har ingen eller kun ringe viden om forholdene uden for deres samfund.

Aldrig har jeg oplevet eller set en så utrolig interesse blandet med en slags barnlig nysgerrighed, som til tider overgås af rigtig tøsefnis. Det skal her nævnes, at kvinder normalt ikke bare mødes. Nogle af kvinderne har gået mange timer for at deltage i dette kursus.Normalt har kvinderne nok at gøre med at passe hus, børn, dyr m.m. Så man kan på en eller anden måde sige, at mødet kvinderne imellem, denne sammenhørighed og forståelse, at på denne måde har kurserne fået endnu større relavans.

Kurset bliver afholdt tæt på områdets sundhedspost. Til denne post hører fire samfund, hvor 8 kvinder samt to landsbyautoriteter (mænd) er inviteret. Stort set alle er mødt op. Alle har taget lidt mad med - typisk lidt kartofler, æg eller majs. Resten har vi medbragt fra San Lucas.

Collpa er et lille samfund bestående af få hårdføre huse, hvoraf de fleste har det klassiske stråtag, yderst få har teglsten. Alle husene er udarbejdet af adober, det klassiske byggemateriale lavet af en blanding af dyrelort, mudder, strå, m.m. Alle husene har derfor samme, lidt triste, gråbrunlige farve. Vejen til Collpa og mellem de nærliggende samfund er så ringe, at ikke engang en off-roader mc vil kunne begå sig her.

Om få dage vil der være et stort marked. Folk herfra vil tage afsted for at sælge deres varer, som typisk er grise, majs og andet. Rejsen varer to hele dage til fods med oppakkede æsler eller muldyr.

I morgen tager Mads til Pirhuani. En landsby som ligger endnu længere ude end Collpa. Pirhuani er endnu smukkere end Collpa - et af de smukkeste samfund i dalområderne. I Pirhuani er der langt frodigere og frugter, som især appelsiner kan fås i massevis. For både Mads og Jeg er det superfedt at være/skulle afsted. At være på dalture er det fedeste ved projektarbejdet!.

Kvinderne på kurset er alle mere eller mindrer tandløse, hvilket dog ikke afholder dem fra at smile og grine højt! Kvinderne er imellem ca. 15 til 60 år. Nogle er gravide og andre har småbørn på ryggen. Vi har medbragt to symaskiner - splinternye Singer med håndsving. For mange er det nyt at se en symaskine, mens nogle har en i huset - dog ikke en fin ny Singer.


Mange hilsner
Mads og Signe




Fællesbreve



Argentina på mc
juli 2006


Jungletur
13. februar 2006


Helstegt lama
12. januar 2006


Decembernyt
28. december 2005


Kvindehus i Pirhuani
oktober 2005


Kvindegrupper
13. oktober 2005


Tur til Azurduy
20. september 2005


Hilsen fra Bolivia
21. august 2005


Politik i Bolivia
19. juni 2005


Uro i Bolivia
9. juni 2005


Tur til Dalområderne
16.-23. april 2005


Karneval
25. feb. 2005


Den foerste tid i Bolivia
23. jan. 2005


Trafikuheld
21. dec. 2004


Ferietur i Guatemala
19. nov. 2004


Santa Calavera
19. nov. 2004


San José, Guatemala
30. oktober, 2004


Antigua, Guatemala
17. oktober, 2004